UGEN som gik - Uge 35  


Et kært gammelt minde.

Endelig kom vi i gang med den nye sæson; i hvert fald her i Odder.

Likvideringen af vores postkasser.

Nyt til samlingen.

Endelig en fortælling om et lykkeligt "ægteskab", der blev indgået efter syv år i ensomhed.

Et kært gammelt minde fra 2003

To af de gamle kæmper i dansk filateli, som ikke længere er iblandt os.

26. januar 2003 var jeg sammen med Thorvald Halkjær til byttedag i Hammel. Her mødte vi Frits Jørgensen (Maler Frits), som lovede en kold fra fad på "Det Blå marked" i Låsby, hvis han fik et lift hjem til Aarhus. Frits tv., Thorvald th.


Endelig i gang med den nye sæson


Sæsonens første møde i Odder Filatelistmøde var tirsdag aften den 30. august, efterfulgt af formiddagsmødet mandag den 5. september. 

Alle medlemmer af Odder Filatelistklub er blevet betænkt med en gave, der skyldes, at de tidligere udgivere af "Odder Velgørenhedsmærket" har doneret resten af mærkerne til klubben.


Brevet med Velgørenhedsmærket fra 1967 blev vist på formiddagsmødet. Det viste sig, at de fleste kunne huske afsenderen.

De postkasser, de postkasser...


Rørt

På en af mine træningsture i ugen fik jeg noget af et "granatchok". I den ene hånd havde jeg et brev som jeg ville lægge i postkassen i Rørt, tre km fra Odder. 
Postkassen var væk!


Boulstrup

Så var der ikke andet at gøre end at sende brevet fra postkassen i Boulstrup, fem kilometer fra Rørt.
Postkassen var væk!

Odder

Efter 7 kilometer nåede jeg Odder, hvor jeg havde planlagt at lægge brevet i den første postkasse i byen.
Postkassen var væk!

Odder

Heldigvis er postkassen bevaret ved banegården, så kunne brevet endelig begynde første del af sin rejse til modtageren.

Og hvad kan vi så lære af det? Det har vi kun os selv at takke for.
Vi sender alt for få breve.

Nyt til Samlingen

Fra Munkebjerg ved Vejle. 
Til højre hotelejer Ole Nielsen, grundlægger af Munkebjerg Badehotel.
Ved stranden anløbsbroen til fjordbådene og på Vejle Fjord den tre-mastede skonnert Ingolf (1876-1926) for anker. 

Sundborghus på Strandvejen i Hellerup. Nu går øvelsen ud på at finde navnet på restauranten tv.  

Badehotellet Hotel Baltic, Høruphav. 

Et lykkeligt ægteskab


I 2015 fandt jeg interiørkortet med banegårdsrestauranten i Tinglev. Endelig, efter 7 år fandt kortet sin ægtemage i form af kortet med Tinglev Station set fra sporsiden.

Det var alt for denne gang 😳
På genhør

















Kommentarer

Populære opslag fra denne blog